Vinter og sommermad
Folkenes Føde Vinter og Sommer
Frokost (saakaldt Davre) mellem 7 og 8: En halv Spegesild og Øllegrød.
Middag: Om Mandagen Suppe
med Porrer, Gulerødder eller Hvidkaal og Melklumper som kogtes for 2 Dage.
Tirsdag: Samme Mad opvarmet.
Onsdag: Kaal, som er kogt paa Saltmad, Gaase-, Lamme- eller Oksekød
Torsdag: Samme Mad.
Fredag og Løverdag: Ærter,
graa eller hvide, til Eftermad Flæsket hvorpaa det er kogt.
Søndag: Mælkemad, Grød eller Vælling, til Eftermad stegt Flæsk.
Mellemmad Kl. 5: Et stykke Fedtebrød, hertil Svinefedt.
Aftensmad (Nadver)
Kl. 7: Skiftevis hver anden Aften Bygmelsgrød og Gryngrød, som dyppes i afskummet Mælk eller Øl eller Øl og Mælk sammenblandet.
Om Sommeren, især Høstens Tid: Om Morgenen tidligt Kl. 5: Brød
og Brændevin, førend Folkene gaar i Marken.
Til Frokost Kl. 7: En halv Sild og nykogt Bygmelsgrød med Surmælk
Til Mellemmad Kl. 9: Et stykke Brød med Brændevin.
Til Middag: Nykogt Vælling eller Grød
og stegt Flæsk hver Dag.
Mellemmad Kl. 5: Et stort Stykke Smørrebrød, Brødet af 3/4-1 Punds Vægt med Ost eller Kød, saa dertil Brændevin.
Til Aftensmad (Nadver): Nykogt Gryngrød og Surmælk
den ene Aften, den paa følgende Aften kold Grød med Surmælk, hvoraf Fløden er aftaget.
I den travle Høsttid gives meget Brændevin, En Arbejdskarl fortærer efter et Middeltal 15 á 18 Pund Brød,
en Pige 12 á 14 Pund Brød om Ugen. Brødet er alletider Rugbrød, som, naar Rugen er dyr, blandes med noget Byg - eller Vikkelmel og giver et godt Brød. Af Brændevin forbruges særdeles meget. I Købstæderne
gives de grove Karle daglig et Par Gange Brændevin. Paa Landet fornemlig i Høe - og Kornhøsten. I en Bondegaard forbruges sædvanlig for 20-30 Rdl. Brændevin. I en Præstegaard til Folkene i Høstens Tid for 20-30
Rdl. og derover.
Paa en Herregaard, hvor flere Folk er samlet, forbruges nogle Td. Brændevin om Aaret. Paa Landet regnes en Karls Føde til en Penges Værdi efter Egnen 40-50-60 Rdl. og det Brændevin, som skænkes ham, naar
han daglig faar 2 Gange Brændevin, beløber sig til 10 Rdl. om Aaret. En vigtig Grund til det stærke Forbrug af Brændevin paa Landet er den megen Kødmad, som spises, og da Øllet, som drikkes, er tyndt og om Sommeren tiest
surt, er i de varme Høstdage Brændevin en Nødvendighed, saalænge der ikke gives Arbejderne en sundere og mere velsmagende Drikøl.
Imidlertid synes det dog, at i det store Forbrug af denne Artikel kunde dog noget spares.