Den anden ejendom nord for landevejen var mat. nr. 1 i Lundby, det var en universitetsgård, det vil sige, at det havde været gammelt kirkegods der ved reformationen var tillagt Københavns universitet, senere var det overført til Sorø akademi.
Jeg ved der var en mand der hed Lars Larsen [Lars Hansen], min afdøde farbror har fortalt mig, at han kunne lide at handle, når han havde købt tilstrækkeligt op, afholdt han auktion over det han havde.
Min farfar, Peder Rasmussen, Rødkulle, købte engang en ko ved sådan en auktion, da han fik Hammerslag sagde folk: "Der købte Per Rasmussen en stud", det blev en god ko, jeg tror de havde den i tretten år, den blev da syg, og dyrlægen stillede diagnosen "Tuberkulose" i lungerne. Et dyr der skulle nødslagtes gav slagterne ikke meget for, farbror fik dyrlægen til at give attest på, at kødet kunne bruges når visse dele var kasseret. Rasmus Andersen, Vedskølle slagtede koen for dem, farbror og Rasmus Andersen kørte rundt og solgte kødet, folk på landet betragtede det som gensidig hjælp at købe i sådan et tilfælde, de kunne komme ud for selv at skulle sælge under de former.
Nå dette var et lille sidespring.
Lars Hansen havde en del børn, Peder arvede gården, Niels blev gartner i Lundby, en søn blev farmer på New Zeeland, han var ungkarl, der var også en datter der var gift og boede på Stigsnæs, far har nævnt et par stykker mere, jeg husker hverken hvad de hed eller hvor de boede.
Peder Larsen havde gården den første tid jeg kan huske, han var ugift, det var et mådeligt landbrug han drev, jorden var fyldt med kvikgræs, der var drænet lidt, men det var ikke meget, jeg husker tre dræningsledninger der udmundede i landevejsgrøften mellem mejeriet og gården, der var derimod en åben grøft fra møllerens mark, den skar et hjørne af Peder Larsens mark, derefter rendte vandet under landevejen og fortsatte gennem en åben grøft ned gennem hans fold til Gåsemosen, der gik  ikke lang tid fra han solgte gården til dette vandløb blev rørlagt.
Gården lå et stykke nord for landevejen, der førte to veje derop, en på hver side af haven. Haven var hegnet med store stengærder på de tre sider, inden for gærdene voksede der en række store popler op, de blev ikke stævnet som vi sagde på Sjælland, der har sikkert ikke vokset meget i den have, på grøftekanten syd for haven voksede en masse violer, det var det første sted vi kunne plukke violer om foråret.